Opfundet til bildele i 1994
DENSO WAVE, dengang en afdeling af Toyota-selskabet DENSO, udviklede QR-koden i 1994 til sporing af dele i bilproduktion. Lineære stregkoder rummede for få data og krævede mange etiketter, så teamet under ledelse af Masahiro Hara satte sig for at bygge en kode, der kunne rumme mere og læses hurtigt.
Teamet valgte forholdet 1:1:3:1:1 til søgemønstrene, efter at have undersøgt trykte sager og fundet, at netop dette forhold sjældent forekommer i tekst og billeder. Det valg lader en scanner hurtigt finde en QR-kode fra enhver vinkel.
Åben for alle og standardiseret
DENSO WAVE har patenter på QR-koden, men valgte ikke at håndhæve dem for den standardiserede kode, så alle frit kan lave og læse QR-koder. Den beslutning er sammen med de formelle standarder en stor del af forklaringen på, at formatet har bredt sig så vidt.
- 1994: QR-koden udvikles hos DENSO WAVE
- 1997: godkendt som AIM International-standard
- 1999: udgivet som den japanske standard JIS X 0510
- 2000: udgivet som den internationale standard ISO/IEC 18004
- 2000'erne: Micro QR-koden introduceres og indgår i 2006-udgaven af ISO/IEC 18004
- Senere udgaver af ISO/IEC 18004: 2015 og 2024
Fra fabrikker til telefoner
I begyndelsen af 2000'erne begyndte kameratelefoner i Japan at blive leveret med QR-kodelæsere, og koder dukkede op i magasiner, reklamer og togbilletter. Uden for Asien krævede scanning som regel en separat app, indtil Apple føjede QR-scanning til iPhone-kameraet med iOS 11 i 2017, og Android-telefoner fulgte efter via kameraapps og Google Lens.
Under covid-19-pandemien vendte virksomheder sig mod QR-koder til kontaktløse menukort, indtjekning og betalinger, hvilket gjorde scanning til en vane for en langt bredere offentlighed. QR Code er et registreret varemærke tilhørende DENSO WAVE INCORPORATED.