Hvad standarden dækker
ISO/IEC 15438 specificerer PDF417-symbologien: start- og stopmønstrene, rækkeindikatorerne, kodeordsmønstrene, tilstandene til komprimering af tekst, bytes og tal og fejlrettelsesniveauerne. Den dækker også beslægtede varianter som kompakt PDF417, undertiden kaldet trunkeret PDF417.
PDF417 blev udviklet af Ynjiun P. Wang hos Symbol Technologies i 1991. Navnet kommer fra dens kodeord, hvert 17 moduler bredt og bygget af 4 streger og 4 mellemrum.
Opbygning og kapacitet
Et PDF417-symbol har 3 til 90 rækker og 1 til 30 datakolonner. Fejlrettelse bruger Reed–Solomon-koder over et legeme med 929 værdier, med ni niveauer fra 0 til 8, som tilføjer mellem 2 og 512 fejlrettelseskodeord.
På det højeste rummer et symbol cirka 1.850 tekststegn, 2.710 cifre eller 1.108 bytes. Den mindre MicroPDF417-variant har sin egen standard, ISO/IEC 24728.
- Rækker: 3 til 90
- Datakolonner: 1 til 30
- Hvert kodeord: 17 moduler, 4 streger og 4 mellemrum
- Fejlrettelsesniveauer: 0 til 8
Udgaver og brug
Den første ISO-udgave blev udgivet i 2001, efterfulgt af en udgave fra 2006 og den nuværende fra 2015. PDF417 bruges på mange nordamerikanske kørekort og id-kort, på boardingkort af papir efter IATA's format for boardingkort med stregkode og på forsendelses- og offentlige dokumenter.