Hvad koden i virkeligheden rummer
En AR-QR-kode indeholder et almindeligt link; der er intet særligt ved selve koden. Augmented reality kommer fra det, linket åbner, såsom en webside, der bruger kameraet, en 3D-modelfil, som telefonen kan placere i rummet, eller en installeret app.
Almindelige anvendelser omfatter produktforhåndsvisninger på emballage, møbler vist i naturlig størrelse i et rum, ekstra oplevelser på museer og udstillinger samt animerede plakater eller lykønskningskort.
Hvordan oplevelsen leveres
Der er tre almindelige veje. Web-AR kører i telefonens browser uden installation og bruger kameraet og, hvor det understøttes, WebXR Device API. På iPhone kan AR Quick Look placere en USDZ-model i rummet direkte fra et link. På Android kan Scene Viewer gøre det samme med glTF- eller GLB-modeller.
Hvilken vej der virker, afhænger af telefonen, browseren og modelformatet, så mange AR-sider genkender enheden og vælger den rette mulighed.
- Web-AR i browseren, herunder WebXR hvor det er tilgængeligt
- iOS AR Quick Look med USDZ-filer
- Android Scene Viewer med glTF- eller GLB-filer
- En dedikeret app, åbnet gennem et deep link
Koden som anker
Nogle AR-systemer bruger også den printede kode, eller grafikken omkring den, som sporingsmål. Kameraet genkender billedet og fæstner det virtuelle indhold til det, så en animation ser ud til at sidde på plakaten eller pakken.
Det er en anden opgave end at scanne linket, og det virker bedre med et fladt, veloplyst print. At placere koden, hvor folk let kan scanne den, betyder stadig mest, da der ikke sker noget, før linket åbner.