De fire GTIN-længder
Et GTIN er et nummer, ikke en stregkode. Det samme GTIN kan bæres af forskellige stregkoder, afhængigt af hvor varen scannes: et detailprodukt har som regel EAN-13 eller UPC-A, mens en kasse kan bruge ITF-14 eller GS1-128, og en medicinpakke kan bruge GS1 DataMatrix.
I databaser gemmes GTIN'er som regel som 14 cifre, hvor kortere GTIN'er fyldes op med foranstillede nuller, så alle længder passer i ét felt.
- GTIN-8: små pakker, bæres af EAN-8
- GTIN-12: bæres af UPC-A, bruges hovedsageligt i USA og Canada
- GTIN-13: bæres af EAN-13
- GTIN-14: emballageniveauer som kasser, ofte bæres af ITF-14
Hvor GTIN'er kommer fra
Virksomheder får GTIN'er ved at tage licens på et virksomhedspræfiks fra en GS1-medlemsorganisation i deres land og derefter nummerere deres egne produkter under det præfiks. Detailhandlere og onlinemarkedspladser tjekker ofte, at et produkts GTIN matcher brandejerens registrerede præfiks.
GS1 udgiver regler for tildeling, der fastlægger, hvornår en ændring af et produkt kræver et nyt GTIN, for eksempel en ændring af det angivne nettoindhold eller en ny variant, som en kunde vil kunne skelne.
GTIN'er i 2D-koder
GTIN'et føres videre ind i 2D-koder. I en GS1 DataMatrix optræder det efter Application Identifier (01), og i en QR-kode med GS1 Digital Link optræder det i webadressen, for eksempel https://id.gs1.org/01/09506000134352.